BIM ME UP - Marselis Boulevard
Aarhus Kommune har igangsat et større projekt, der skal skabe en fremtidssikret trafikadgang til Aarhus Havn
Kontaktpersoner: Flemming Gregersen, Rambøll Aarhus / Helle Svantemann, Aarhus Kommune
Projektet
Aarhus er en by med vokseværk og Aarhus Havn er et af de steder i byen, hvor væksten er meget tydelig. Havnen er essentiel for byens produktionsvirksomheder og stærkt medvirkende til at skabe og fastholde arbejdspladser. Det er derudover Danmarks største terminalhavn og bidrager samlet set med vækst både regionalt og nationalt. Den store vækst på havnen betyder stigende trafik på indfaldsvejene og dermed en meget stor trafikal udfordring for byens infrastruktur.
Derfor har Aarhus Kommune igangsat et større projekt, der skal skabe en fremtidssikret trafikadgang til Aarhus Havn. Første del af projektet: Etape 1 - Åhavevej, blev påbegyndt i juni 2010 og forventes færdig i sommeren 2013. Anden del, Etape 2 – Tunnel, er den 1.8 km lange Marselistunnel, der endnu ikke har en endelig fastlagt tidsplan. Det samlede anlægsbudget for Etape 1 – Åhavevej og Etape 2 – Tunnel er anslået til DKK 1,6 mia, og er hermed det største enkeltstående anlægsprojekt i Aarhus Kommune. Finansieringen af projektets Etape 2 - Tunnel er nu på plads efter flere politiske forhandlinger, og Aarhus Kommune forventer at kunne opstarte Etape 2 –Tunnel, i starten af 2013. Anlægsperioden kendes først, når der er afholdt licitation på baggrund af et EU-udbud. ( læs pressemeddelelse her).
Rambøll Danmark bistår Aarhus Kommune som bygherrerådgiver i tilblivelsen af projektet.
Læs mere om projektet her.
Hvorfor BIM?
Rambøll Danmark har udarbejdet en 3D-model, der viser det endelige resultat, når anlægsarbejdet er færdigt. 3D-modellen viser projektet i de rette dimensioner. Der er indtastet data om eksisterende bygninger, jordbundsforhold, kloakledninger, fjernvarme, strømforsyning, vandledning, telekabler/IT og selve vejprojektet. 3D-modellen bruges som et vigtigt arbejdsredskab til at kvalitetsteste skitsetegninger. Programmet angiver dimensioner og placeringer. Der kan udføres kollisionskontrol mellem de enkelte elementer, hvilket betyder, at fejl i anlægsfasen bliver opdaget i tide.
I forbindelse med anlægningen af Marselistunnelen hæves Viby Ringvej op på en bro over motorvejen. De eksisterende ledninger, er blevet flyttet, da de ellers ville ligge i samme niveau som den nye Aarhus Syd Motorvej. Det afslører 3D modellen, der altså er helt essentiel, i planlægningen af arbejdet.
Se en visualisering af projektet her.
Vil du vide mere? Kontakt Vianova!